Alt handler om racing i livet hos en MotoGP kører. Hans daglige rutiner såvel som hans årskalender er præget af en meget præcis plan for træninger, løb og restitutionstid. En pludselig ændring i kalenderen er en udfordring til at holde motivationen oppe, og få det bedste ud af enhver situation. Disciplin, men også tilpasning, er de essentielle faktorer for en mesters succes, og det ved Pecco Bagnaia alt om.
Den 24-årige italiener bruger den lange ventetid på mesterskabernes start på en positiv måde. Træningen har en central rolle i hans daglige rutiner, for det er vigtigt at opretholde intensiteten, men det er også tid til at stoppe op og forberede sig på nye udfordringer og dyrke lidenskaber, uden at glemme det større billede.
Pecco Bagnaia havde en rigtig god vinter test sæson, efter en svær 2019 mesterskabssæson. Hans første prioritet var at arbejde hårdt, både fysisk og mentalt, for at hæve baren for det kommende år og for at få det nødvendige mindset til, at konkurrere mod de 20 bedste kørere i verden, weekend efter weekend.
"Min debut sæson i MotoGP var sværere end jeg havde troet. Moto2 klassen er meget konkurrencedygtig, mens skiftet fra Moto3 gik bedre. Jeg øgede min fysiske træning, og tilpassede mig hurtigt til den nye motorcykel, og den nye klasse. Jeg vandt Moto2 titlen efter to år", forklarer Francesco ´Pecco´ Bagnaia.
"MotoGP er derimod en helt anden historie. På en eller anden måde, har det, at jeg vandt Moto2 titlen i 2018, fået mig til at leve i en bobbel. Jeg levede i et eventyr, da jeg omsider havde opnået en livslang drøm om at blive verdensmester.
"Hvis jeg kigger tilbage på sæsonen, så kan jeg sige, at jeg arbejdede hårdt, men ikke hårdt nok. Jeg var nød til at lave et skift i min mentalitet, min forberedelse og tilgangen til løbene. Jeg lærte det på den hårde måde. At være MotoGP kører kræver fuld forpligtelse; du skal trække vejret i det, spise i det og bare være fuldstændig i det. Jeg har arbejdet hårdt denne vinter, og nu er jeg fuldt fokuseret.
"Sidste år var jeg stærkere i time attack, mens jeg havde problemer i selve løbet. Så henover vinteren har jeg fokuseret på at forbedre mit tempo. Jeg har også tilpasset min kørestil. Jeg har altid haft en blød kørestil, men det fungerer ikke på en Ducati. Jeg var nød til at tilpasse mig og blive mere aggressiv som andre Ducati kører, fx som Andrea Dovizioso, som altid kan lukke hullerne til de andre og kører sin Ducati Desmosedici til grænserne".
Som kører fra VR46 Academy, har den 24 årige italiener haft privilegiet af at træne sammen med Valentino Rossi, og er ligeledes blevet fulgt af et professionelt hold, som har hjulpet med hans fysiske og mentale forberedelser.
"Jeg har altid været inspireret af Valentino, og han er stadig en stor inspiration for mig. Jeg betragter mig selv, som enormt heldig, fordi jeg kan træne sammen med ham i Tavullia. Vale er en god rollemodel, og et boost til at forbedre mig selv. Det er fra ham, jeg har lært værdien af ydmyghed, og hans utrolige lyst til altid at hæve baren bare lidt højere. Trods han ingenting har at skulle bevise, så bliver Vale ved med at træne mere end nogle andre, for at give os et godt eksempel. Ingen andre har hans motivation til at ofre og forbedre sig, til at nyde og til at vinde. Jeg beundrer hans rolige sind, og hans evner til at køre motorcyklen udover dens grænser.
"At være en del af VR46 Academy er en stor fordel. Det er en utrolig stor motivation for altid at give sig 100%, for at tilbagebetale al den opmærksomhed og hjælp vi får. VR46 Academy er som en familie. Vi er venner, men når vi træner på Ranchen, så er konkurrencen det vigtigste. Det er et fedt boost til altid at gøre sit bedste og vedholde koncentrationen".
Pecco Bagnaia er vant til at følge det strenge forberedelses- og træningsprogram fra VR46 Academy, og mindst to gange om ugen på motorcyklen ude på Ranchen. I betragtning af den aktuelle situation, så træner Pecco pt. hjemme. "Vi træner oftest i et lokalt fitnesscenter. Men det er ikke muligt lige nu, fordi vi skal træne bag lukkede døre, og der skal være en læge til stede. Jeg træner hjemmefra, trods at jeg ikke har de bedste faciliteter. I slutningen af februar lykkedes det os at træne på Ranchen og sørge for at alle sikkerhedsforanstaltninger blev overholdt. Vi holdt afstand til hinanden, undgik at gå i bad derover, og så vaskede og sprittede vi hænder. Men nu er det meget begrænset - også selvom professionelle atleter har en særlig tilladelse til at træne".
MÅL
Da størstedelen af kontrakterne udløber ved årets udgang, er det særligt vigtigt at opnå gode resultater, for at få en plads i sæson 2021. "Mit mål er at gøre det bedre end de andre Ducati-kørere, så jeg kan få fornyet min kontrakt. Da jeg kiggede tilbage på sæson 2019 indså jeg, at jeg var nødt til at ændre min tilgang til løbene. Det har jeg arbejdet meget på, og jeg vil give den alt, jeg har. Jeg vil have et godt resultat fra begyndelsen, så jeg kan sikre mig en plads til næste år".
At holde motivationen høj har også været en udfordring i denne svære tid. "Det er et svært øjeblik for hele verden. Der er meget usikkerhed. For os, som er vant til en meget præcis kalender, så er det svært at holde momentum og motivationen oppe, når vi ikke ved, hvornår sæsonen starter. Efter udsættelserne i Thailand, Texas og Argentina, så ved vi stadig ikke, om det bliver muligt at komme tilbage til løbet den første uge i maj i Jerez. Situationen udvikler sig dag for dag, ikke kun i Italien, men i hele Europa og i resten af verden. Hvad vi kan gøre er, at blive hjemme og give et lille bidrag til denne sanitære nødsituation".
VELGØRENHED
Pecco Bagniaia er oprindeligt fra Turin, men i slutningen af 2013 flyttede han til Pesaro, da han tilsluttede sig VR46 Academy. Det gjorde han for at være tættere på Ranchen og træningen med Valentino Rossi. I denne svære tid har Pecco ikke glemt sine rødder, og har besluttet at give et bidrag ved at promovere velgørenhedskampagnen, ´Together vs the Coronavirus´. Igennem en video, som han har postet på sine sociale medier, beder Ducati Pramac køreren sine følgere om at støtte intensivafdelingen på Molinette Hospital i hans hjemby, Turin. I disse karantænedage i Italien, har motorsportsverdenen udmærket sig som en stor spiller i velgørenhedskampagner. Valentino Rossi var blandt de første med en donation i sin egen region, Marche. Gennem kampagnen på sociale medier, #distantimauniti (#farbutunited), er the Doctor og andre VR46 kørere blevet ambassadører for beskeden om, at det er en absolut prioritet at følge instruktionerne, og blive hjemme og være adskilt fra hinanden - med minimum en meter. Hver for sig, men med et fælles mål om at stoppe spredningen af virussen så hurtigt som muligt, så vi alle kan vende tilbage til normaliteten så hurtigt som muligt.
Hvis ikke han var MotoGP kører, så kunne du helt sikkert finde Pecco i køkkenet. Han har arvet lidenskaben for madlavning fra sin familie. "Min far plejede at køre nogle restauranter, og jeg har altid været fascineret af dedikationen blandt dem, som stod i køkkenet og forberedte maden. Jeg har altid dyrket denne passion. Jeg har lige købt en ny ovn, og jeg eksperimenterer med nye opskrifter. Det er ret sjovt. Min yndlings opskrift? Spaghetti Amatriciana med bacon og pecorino ost!"