LUK
Rampage Jackson at the 2017 Grand Prix of Czech Republic
NEWS

Interview med Quinton "Rampage" Jackson til MotoGP Brno

Aug 152017

Wrestling- og UFC-legende, skuespiller og populær gamer på streamingssiden Twitch Quinton "Rampage" Jackson ærede os med sit selskab på Masaryk-banen i denne weekend til MotoGP i Brno. Han virkede til at hygge sig, og vi er glade for, at kunne bringe et interview med ham.

"I have always been afraid to do what these guys do"

Vi er her til MotoGP i Brno. Har du overhovedet interesse i motorcykler?

Jeg kan lide dem, men jeg har altid været bange for at gøre, hvad de her drenge gør. Se hvor hurtigt de kører.. Jeg levet af at slås, og man kan vælte én gang, og så er karrieren overstået, så jeg har altid været bange for motorcykler. Men jeg kan virkelig godt lide det her. Jeg ville ønske jeg kunne det.

Har du set MotoGP før?

Jeg har set det på TV. Du ved, i Memphis, hvor jeg er fra, er det ikke en stor ting, men når det er i TV, så sidder jeg og ser det. En af mine fætre kørte engang, og jeg er sikker på, at han kender dem alle. Jeg husker at han viste mig billeder af alle mulige motorcykler da jeg var lille. Og han kørte engang ræs, men nu er han færdig - han er ældre end mig.

Så han ved helt sikkert, hvordan man kører stærkt?<div></div>

Ja jeg har set billeder af ham på samme type motorcykel. Det var stort, for der hvor jeg er fra, er der ikke mange, der kører på motorcykler og sådan noget. Det her bringer minder fra dengang hvor jeg kom hjem til min fætter, der viste mig billeder fra løb og sådan.

Hvad er stort i Memphis så? Er der én sport som man virkelig går op i? 

Basketball og amerikansk fodbold er virkelig stort i Memphis.

Er det her din første gang i Tjekkiet?

Åh, ja!

Nyder du det?

Jeg nyder det, og folk er så flinke, og det er et fedt sted! Jeg elsker at rejse. Jeg nyder det.

"lad være med at blive en kæmper, brug al din tid på at spiller computer, for i fremtiden bliver det muligt at leve af at spille computerspil."

Du startede med martial artis tilbage i skolen. Hvordan begyndte det?<div>When I was seventeen. </div>

Da jeg var 17 begyndte jeg at wrestle, og så kom det bare naturligt. Wrestling går rigtig godt sammen med MMA, og hvis du tænker over det, så er wrestling en martial art. Det var det, der valgte mig, ikke omvendt.

Lad os gå tilbage i tiden. Hvis du kunne gøre det om, ville du så tage en anden karrierevej?

Ærlig talt, nu hvor gaming er så stort, så ville jeg ønske, at jeg havde fortsat med det. Jeg er vokset op med computerspil, og nu findes der en app, der hedder Twitch hvor gamere kan leve af at spille. Det er så sjovt!

Du har din egen Twitch-kanal..

Ja jeg har, og jeg elsker det!

Hvad spiller du for tiden?

Lige nu spiller jeg et spil, der hedder PubG, og det er så afhængighedsskabende. Jeg tog min computer med, og jeg spillede det i en halv time før jeg kom herud. Så hvis jeg kunne sige noget til unge mig ville jeg sige: "Ok, lad være med at blive en kæmper, brug al din tid på at spiller computer, for i fremtiden bliver det muligt at leve af at spille computerspil."

Spiller du UFC-spillet nogensinde?

Jeg har spillet det et par gange. Alle der ser mig på Twitch er store UFC-fans, så jeg er nødt til at spille det med dem nogengange. Jeg har ikke spillet det i et par måneder, men jeg har hørt at UFC 3 kommer, så jeg er sikker på, at de vil bede mig om at spille det snart.

"nogle af de her mennesker tager spillet virkelig seriøst, så de tror faktisk, at de tæsker mig rigtigt."

Hvem spiller du med?

Jeg spiller med min karakter mod nærmest hvem end, der vil spille mod mig. Og alle de her børn er så gode, så jeg får altid tæsk, og det er derfor jeg var nødt til at stoppe. Det ser så ægte ud, så det ligner, at jeg virkelig får tæsk i virkeligheden, og nogle af de her mennesker tager spillet virkelig seriøst, så de tror faktisk, at de tæsker mig rigtigt. Og så tænker jeg "wow, jeg er virkelig nødt til at stoppe med at spille det her."

Nu vi snakker om UFC eller kampsport generelt, er der nogen, du holder øje med?

Åh nej. Jeg har altid været den type kæmper, der er ligeglad. Jeg råber ikke af andre kæmpere. Jeg gør det ikke for mit ego, eller for at bevise at jeg er bedst. Det er et overstået kapitel for mig. Nu gør jeg det bare af kærlighed for sporten. Jeg slås mod hvem end de putter foran mig. Jeg er ligeglad.

Udover din sportsbaggrund, så er du også en rigtig god skuespiller. A-Team, Fire with Fire.. Hvordan skete det?

Det var lidt det samme. Jeg begyndte at spille skuespil da jeg brækkede mine ribben og ikke kunne slås. Så ringede den her fyr fra Brasilien, Frederico Lapenda, der er en stor MMA-fan og laver film, og han spurgte om jeg ville være med i en film. Og det gjorde jeg så. Og han sagde: "Du er et naturtalent!" og sådan noget.. Og jeg syntes det var sjovt, og begyndte at lave andre små film. Så fik jeg mig en agent, og han spurgte mig:" Hey, hvilke slags film kan du lide at lave?" Og jeg sagde: "Du ved, hvis de nogensinde laver en A-Team film, så vil jeg være med." Og et par år efter lavede de den, og jeg bestod auditions og bum, så var det det...

Kommer der mere, eller er det en hemmelighed?

Det er en hemmelighed..

DENNE ARTIKEL OMHANDLER:

DEL DENNE ARTIKEL:

ANBEFALET

TIL DIG