be_ixf;ym_202211 d_26; ct_100
LUK

All Access Promotion - 2022 - Monster Energy Danmark

 

Vind 1 ud af 3 episke All Access oplevelser med Monster Energy! Det er din chance for at vinde en af følgende oplevelser: En weekend til MotoGP i Catlonien - Oplev Ken Blocks Ranch - Daytona Supercross

indsend indmeldelsesblanket juli 01 2022 til oktober 30 2022

Konkurrenceregler

VILKÅR OG BETINGELSER FOR KAMPAGNEN
Du bedes læse disse vilkår og betingelser ("vilkår") nøje. Ved at deltage i denne kampagnen (”kampagnen”) accepterer du at være bundet af disse vilkår. Du bør også læse vores privatlivspolitik på www.monsterenergy.com, der forklarer, hvordan vi anvender de oplysninger, du afgiver til os, når du deltager i kampagnen.
1.    Kampagnen organiseres og afvikles af Monster Energy Europe Limited med hovedkontor på adressen Unit 51 Metropolitan Park, Bristol Road, Greenford, Middlesex UB6 8UP, Storbritannien ("Monster Energy").
2.    Kampagnen er åben for alle personer over 18 år, der er bosiddende i Danmark. Medarbejdere eller familiemedlemmer til medarbejdere hos Monster Energy, Zuffa, LLC eller dennes tilknyttede virksomheder, underleverandører, repræsentanter eller rettighedserhververe eller andre, der er professionelt forbundet med kampagnen, må ikke deltage i kampagnen. 
3.    Kampagnen afvikles via hjemmesiden www.monsterenergy.com ("hjemmesiden") og promoveres via reklamemateriale i udvalgte butikker i Danmark.
4.    Ved at deltage i kampagnen i henhold til disse vilkår accepterer hver enkelt deltager ("du", "dig/din", "deltageren") at være bundet af disse vilkår og af beslutninger truffet af Monster Energy, hvilken beslutning skal være endelig, hvad angår alle anliggender vedrørende kampagnen. Monster Energy indgår ikke i yderligere dialog desangående.
5.    Alle tidspunkter og datoer, der er anført i disse vilkår, henviser til tidspunkter og datoer i Danmark. I tilfælde af uoverensstemmelse vedrørende tidspunktet eller datoen for en tilmelding, skal Monster Energys beslutning være endelig.
6.    Kampagnen er købsbetinget. 
Tilmelding
7.    Kampagnen starter kl. 00:00 den 1.7.2022 ("startdato") og slutter kl. 23:59 den 30.9.2022 ("slutdato"). 
8.    Deltagere kan deltage i kampagnen ved:
(a)  at handle i overensstemmelse med disse vilkår, og
(b)  at købe en dåse (500 ml) Monster Energy (”Monster-produkt”) i butikken og få en kvittering for købet
      (”kvittering”)
(c)  på hjemmesiden indtaste
              (i)    deres oplysninger som anført på hjemmesiden (dvs. fulde navn, adresse, fødselsdato, 
                         e- mail og telefonnummer), og 
              (ii)   beskrive med maks. 30 ord ”Hvorfor du skal vinde ”all access” sammen med Monster Energy®?” (”svaret”).
9.    Kampagnen er købsbetinget, og der skal fremvises dokumentation for købet for at deltage i kampagnen, hvilket omfatter kopi af kvitteringen. Der vil ikke blive opkrævet nogen yderligere beløb for at deltage i denne kampagne ud over købsprisen for et Monster-produkt, hvilket ikke vil være omfattet af nogen prisstigninger pga. denne kampagne.
10.    Deltagelse er begrænset til én tilmelding pr. kvittering, og hver deltager må ikke indsende eller forsøge at indsende mere end én tilmelding pr. kvittering. Monster Energy forbeholder sig ret til at afvise en person at deltage i kampagnen, hvis den pågældende person indsender mere eller forsøger at indsende mere end én tilmelding pr. kvittering.

Præmier og krav

11.    Et panel, der består af to repræsentanter fra Monster Energy og én uafhængig dommer (der tilsammen udgør ”panelet”) vil samarbejde og i løbet af fem dage efter slutdatoen udpege 1 deltager ( ”vinderen”) blandt de deltagere, der indsender deres tilmelding som anført ovenfor (hver især kaldet en "gyldig tilmelding"), hvis svar er det mest kreative og originale svar, og som udviser idérigdom, den bedste forståelse for Monster Energy® og den bedste brug af ordforråd og skrivestil (”udvælgelseskriterier”). Panelet skal sikre, at tilmeldingerne er gyldige i overensstemmelse med disse vilkår, vurdere de gyldige tilmeldinger i henhold til udvælgelseskriterierne og udpege vinderen af præmien (”udvælgelsesproces”).
12.    Vinderen kan vælge blandt følgende præmier (”Præmie”):
12.1.    En rejse for 2 personer i perioden 1. juni 2023 til 30. juni 2023 til begivenheden Moto GP™ Catalunya, der finder sted i juni 2023 (”MotoGP-begivenheden”) på Circuit de Barcelona-Catalunya, Spanien, og som består af følgende:
(a)    To billetter i 2 dage til MotoGP-begivenheden, hvor hver billet giver adgang til MotoGP-begivenheden og adgang til alle offentlige områder i forbindelse med MotoGP-begivenheden i dennes åbningstid.
(b)    3 nætters ophold for 2 personer i dobbeltværelse på mindst et 3-stjernet hotel efter Monster Energys valg og med forbehold for tilgængelighed (”MotoGP-hotel”).
(c)    Flybilletter tur/retur på økonomiklasse for 2 personer fra en lufthavn i Danmark til en lufthavn i Spanien efter Monster Energys valg. Lufthavne, datoer og afgangstidspunkter fastlægges af Monster Energy efter dennes valg og med forbehold for tilgængelighed.
(d)    Transfer tur/retur hver dag på økonomiklasse fra MotoGP-hotellet til MotoGP-begivenheden på de tidspunkter, datoer og med det transportmiddel, som Monster Energy beslutter, ELLER
12.2.     En rejse for 2 personer i perioden 1. november 2022 til 31. december 2022 til Ken Blocks ranch i Utah, USA, som består af følgende:
(a)    Et besøg på Hoonigans hovedkontor og en snesportsoplevelse efter Monster Energys valg (”Ken Block-begivenhed”).
(b)    3 nætters ophold for 2 personer i dobbeltværelse på mindst et 3-stjernet hotel efter Monster Energys valg og med forbehold for tilgængelighed (”Ken Block-hotel”).
(c)    Flybilletter tur/retur på økonomiklasse for 2 personer fra en lufthavn i Danmark til en lufthavn i USA efter Monster Energys valg. Lufthavne, datoer og afgangstidspunkter fastlægges af Monster Energy efter dennes valg og med forbehold for tilgængelighed.
(d)    Transfer tur/retur på økonomiklasse fra Ken Block-hotellet til Ken Block-begivenheden på de tidspunkter, datoer og med det transportmiddel, som Monster Energy beslutter, ELLER 
12.3.    En rejse for to personer i perioden 1. marts 2023 til 31. marts 2023 til begivenheden ”Supercross Daytona”, der finder sted i marts 2023 (”Supercross-begivenheden”) i Daytona, USA, og som består af følgende:
(a)    2 billetter til 1 dag af Supercross-begivenheden, som hver især giver adgang til Supercross-begivenheden, pitadgang, koncertadgang og adgang til alle offentlige områder i forbindelse med Supercross-begivenheden i dennes åbningstid.
(b)    3 nætters ophold for 2 personer i dobbeltværelse på mindst et 3-stjernet hotel efter Monster Energys valg og med forbehold for tilgængelighed (”Supercross-hotel”).
(c)    Flybilletter tur/retur på økonomiklasse for 2 personer fra en lufthavn i Danmark til en lufthavn i USA efter Monster Energys eget valg. Lufthavne, datoer og afgangstidspunkter fastlægges af Monster Energy efter dennes valg og med forbehold for tilgængelighed.
(d)    Transfer tur/retur på økonomiklasse fra Supercross-hotellet til Supercross-begivenheden på de tidspunkter, datoer og med det transportmiddel, som Monster Energy beslutter.

12.4.    De nærmere oplysninger om hver enkelt rejse fastlægges af Monster Energy efter dennes valg.
13.    Kun vinderen og 1 person, der udvælges af vinderen (”udvalgt person”), kan gøre brug af præmien. Den udvalgte person skal være godkendt af Monster Energy, være over 18 år og være bosiddende i Danmark.
14.    Før man bliver som udråbt vinder og modtager præmien, kan en potentiel vinder og dennes udvalgte person blive anmodet om at dokumentere sin berettigelse, herunder, uden begrænsning, at fremlægge dokumentation for alder, en kopi af kvitteringen, adresse og identitet, hvilket kan omfatte, men ikke er begrænset til, en kopi af dokumentation for bopælsadresse, pas og/eller tilsvarende myndighedsudstedt ID. Vinderen vil blive bedt om at underskrive en ansvarsfraskrivelse udarbejdet af Monster Energy efter dennes valg og som vedrører præmien, hvor man bliver bedt om at bekræfte, anerkende og acceptere denne ansvarsfraskrivelse. En kopi af den aktuelle ansvarsfraskrivelse kan fås ved henvendelse til www.monterenergy.com/contact-us. Hvis man undlader at give Monster Energy disse oplysninger inden for en rimelig frist, der er fastsat af Monster Energy, kan dette medføre, at vinderen mister retten til præmien, og Monster Energy vælger en anden gyldig tilmelding hurtigst muligt derefter.
15.    For at undgå tvivl skal alle øvrige omkostninger forbundet med præmien, herunder, uden begrænsning, skat, gyldig sundhedsforsikring, (evt.) rejsevisum, transport, udstyr, underholdning, forplejning, og alt, der knytter sig til præmien, som ikke er udtrykkeligt omfattet og beskrevet i definitionen af præmien i pkt. 10 ovenfor, alene afholdes af vinderen. Indkvartering er uden forplejning, og vinderen og den udvalgte person er selv ansvarlig for al mad og drikke i øvrigt og alle yderligere betalinger til hotellet. Vinderen accepterer herved at underskrive og overholde eventuelle vilkår fra de relevante leverandører af de tjenester, der er anført i pkt. 10.
16.    Det er vinderens ansvar at fremlægge påkrævet dokumentation og opfylde eventuelle øvrige retlige krav i forbindelse med præmien og/eller dokumentation, der kræves i henhold til lovgivningen og/eller af Monster Energy.
Meddelelse om og udlevering af præmien
17.    Vinderen får besked fra Monster Energy pr. e-mail og/eller telefon på den e-mailadresse og/eller det telefonnummer, der blev anvendt ved tilmeldingen til kampagnen, senest 7 dage efter udvælgelsesprocessen ("meddelelse"). Andre deltagere får ikke besked.
18.    Leveringsoplysninger om præmien fastsættes af Monster Energy efter dennes eget valg. Oplysninger om levering af præmien (herunder, men ikke begrænset til, tidspunkt, dato og sted, for så vidt angår leveringen), skal leveres til vinderen senest 14 dage efter meddelelsen.  
19.    I tilfælde af, at Monster Energy ikke kan komme i kontakt med en potentiel vinder i løbet af 7 dage efter meddelelsen, eller hvis en potentiel vinder ikke er i stand til at modtage præmien eller deltage i begivenheden, uanset årsag, vil en sådan deltagelse blive annulleret, og Monster Energy vil udpege en anden gyldig deltager blandt de resterende gyldige deltagere hurtigst muligt derefter.
Generelle vilkår
20.    Deltagelse er begrænset til én gang per person, og hver deltager må ikke indlevere, eller forsøge at indlevere, mere end én tilmelding. Monster Energy forbeholder sig ret til at nægte en person at deltage i kampagnen, hvis vedkommende indleverer, eller forsøger at indlevere, mere end én tilmelding.
21.    Tilmeldinger vil ikke være gyldige, hvis de er indgivet online ved brug af metoder, der er baseret på et script, en makro eller brugen af automatiserede anordninger. Monster Energy forbeholder sig ret til at verificere gyldigheden af tilmeldinger og til at udelukke tilmeldinger, som Monster Energy mener er indgivet ved brug af automatiske tilmeldingsteknikker.
22.    Det understreges, at det er nødvendigt med en computer eller en anden enhed med internetadgang for at deltage i kampagnen. Det er deltagernes ansvar at sikre, at vedkommende har tilladelse fra ejeren af computeren og den person, der betaler for internettet. Der kan ikke fremsættes krav om godtgørelse af udgifter til brug af en internetforbindelse med henblik på at deltage i kampagnen.
23.    Alle tilmeldinger anses for at være modtaget på det tidspunkt, hvor de registreres i Monster Energys database, og ikke på det tidspunkt, hvor tilmeldingen foretages af deltageren på hjemmesiden.
24.    Hvis der opstår uoverensstemmelse om vinderens identitet, skal Monster Energys beslutning være endelig.
25.    Indsendelse af online tilmeldingsformularen eller enhver anden form for dokumentation for indsendelse af online tilmeldingsformularen er ikke dokumentation for, at din tilmelding er modtaget. Monster Energy påtager sig intet ansvar for tilmeldinger, der er forkert udfyldt, bortkommet, forsinket, eller som ikke modtages, uanset årsag.  
26.    Præmien er som beskrevet og kan ikke overdrages, ikke ombyttes, heller ikke til kontanter, i tilfælde af, at vinderen ikke kan gøre brug af præmien, uanset årsag. Uanset foranstående, og såfremt Monster Energy i tilfælde af uforudsete omstændigheder er ude af stand til at levere præmien pga. covid-19-pandemien eller anden årsag, forbeholder Monster Energy sig ret til at erstatte hele præmien eller dele af præmien med præmier af tilsvarende eller større værdi.   
27.    Vinderen skal acceptere og skal foranledige, at den udvalgte person accepterer, i rimeligt omfang at deltage i PR som følge af kampagnen, hvis vedkommende anmodes derom af Monster Energy, og vinderen accepterer, at Monster Energy må bruge vedkommendes navn, foto samt lyd- og/eller billedoptagelse af vinderen i forbindelse med enhver form for PR vedrørende kampagnen.
28.    Hvis Monster Energy ikke overholder disse vilkår, er Monster Energy ansvarlig for tab eller skade, som en deltager måtte lide, der er en påregnelig følge af Monster Energys overtrædelse af disse vilkår eller dennes uagtsomhed, men Monster Energy er ikke ansvarlig for tab eller skade, som ikke er påregnelig. Tab eller skade er påregnelig, hvis det er en åbenbar konsekvens af Monster Energys overtrædelse, eller hvis de var forudset af deltageren og Monster Energy på det tidspunkt, hvor deltageren tilmeldte sig kampagnen. Ud over Monster Energys ansvar for påregneligt tab eller påregnelig skade fraskriver Monster Energy og/eller dennes tilknyttede virksomheder, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, ansatte, repræsentanter, rettighedserhververe eller underleverandører sig ethvert ansvar i videst muligt omfang, dette er tilladt i henhold til lovgivningen. 
29.    Der kan indtræffe hændelser, der kan gøre selve kampagnen eller uddelingen af præmien umulig grundet årsager, der ligger uden for Monster Energys kontrol, og Monster Energy kan således, efter eget valg, forandre eller ændre kampagnen, og deltageren accepterer, at der ikke påhviler Monster Energy noget ansvar som følge deraf.
30.    Monster Energy forbeholder sig ret til:
30.1.    at ændre kampagnens format og/eller forsinke eller udskyde kampagnen eller en del deraf, helt eller delvist, af årsager, der er uden for Monster Energys rimelige kontrol, uden nogen forpligtelse over for deltageren, og/eller
30.2.    at nægte en person at deltage i kampagnen eller fremtidige kampagner arrangeret af Monster Energy, (i) hvis Monster Energy med rimelighed mener, at præmien helt eller delvist er blevet overdraget til en tredjepart, (ii) hvis en deltager er blevet diskvalificeret fra en Monster Energy-konkurrence eller -kampagne inden for 12 måneder før startdatoen, (iii) hvis Monster Energy med rimelighed mener, at en deltager ikke har overholdt disse vilkår, og/eller (iv) hvis en sådan person er uberettiget til at deltage i kampagnen (eller hvis deltagelse i kampagnen burde have blevet nægtet, uanset årsag).
31.    Medmindre andet er anført i disse vilkår, har Monster Energy intet ansvar for nogen omkostninger eller udgifter, der afholdes af en deltager. Vinderen vil være ansvarlig hver især for eventuel skat, der skal betales i forbindelse med præmien. 
32.    Det anbefales, at hver enkelt deltager opbevarer en kopi af disse vilkår til fremtidig brug.
33.    Du accepterer, at oplysninger om dit navn offentliggøres, hvis du udråbes som vinder. Oplysninger om vinderens navn kan fås ved henvendelse til Monster Energy på www.monsterenergy.com/contact-us senest 60 dage efter slutdatoen.
34.    Kampagnen og disse vilkår er omfattet af lovgivningen i Danmark, og enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med disse vilkår, skal være underlagt de danske domstoles ikke-eksklusive værneting.
35.    Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende kampagnen, eller hvis du har brug for at komme i kontakt med os, bedes du kontakte vores kundeserviceteam på www.monsterenergy.com/contact-us.